Jul i Harrods

Harrods – London – Knightsbridge. Man behøver næsten ikke sige mere. Dette fantastiske stormagsin er synonym med luksus, service og historie. Her i juletiden syntes jeg det er ekstra fantastisk – som taget ud af en julefilm. Legetøjsafdelingen er overdådig og jeg tror næsten mine børn kunne have tilbragt en hel dag der hvis de havde været med 😊. Smukt opdækkede juleborde til inspiration, juletræer med lys og gaver under. Jeg er allerede ved at være i juletopform.

Womenwear – her kan shoppes alt fra Valentino til Dolce & Gabbana, man kan også bare kigge 🙃

Da min mand og jeg var i London sidste weekend var det et must fra min side at vi skulle til Harrods. Da vi nåede HIFi afdelingen var interessen vakt hos min mand😊. Højtalere til 2 mill, er alligevel ikke noget man ser hver dag.

Harrods
Stueetagen i Harrods – her er der lækkerier at finde

Der er smukt i Harrods – så enkelt er det. Stueetagen med forskellige delikatesser og speciliateter, de smukke gamle egetræstrapper og rulletrapperne der får en til at tro man er i Egypten. Da jeg bliver mødt af en ekspedient der spøger “what can I help you with today mam?” fuldender det oplevelsen. Nej jeg kommer desværre ikke i Harrods hver uge, snarere hvert 10 år men hvis jeg gjorde ville jeg helt sikkert have en del af de smukke grønne poser derhjemme.

Jul i Harrods
En dejlig blød julebamse hvor der står årstal og Harrods på – Et sødt minde fra en skøn weekend i smukke London og fantastiske Harrods

Kærestetur til London

Inden sommeren besluttede vi at tage en kærestetur til London – uden børn.

De blev alle 4 passet hjemme, mens vi var afsted og har haft en fest skal jeg lige hilse og sige 😜

En lille getaway – kærestetur til London, hvor er det fantastisk lige at kunne trække stikket fra dagens trummerum og praktik. Jeg havde undersøgt grundigt mht hotel inden vi tog afsted. Det måtte gerne være lækkert uden at koste en formue og have sjæl og charme. Det havde Town Hall Hotel. Lækre værelser og super charmerende – et hotel fyldt med historie da det tidligere har været rådhus. Se evt her for mere info omkring hotellet

Fantastisk lokale på hotellet hvor man også kunne spise middag
In action – så smukt hus. Receptionen er nede til højre ved marmorsøjlerne
Smukkeste lysindfald
Klar til at indtage London 😜

Vi ankom lørdag eftermiddag og efter den gravide lige havde slappet af ovenpå flyveturen og transport var vi flyvende. Vi havde egenligt kun nogle enkelte punkter på listen over hvad vi gerne ville se, da vi har været i London flere gange før. Vi tog til Borough Market – vi nåede lige at få lidt af det sidste med da de var ved at pakke ned. Super hyggelig stemning og atmosfære. Vi lavede et pitstop for at få lidt let at spise. Når den gravide er sulten er det ikke om 1/2 time men nu 😜.

 

The Globe – Borough Market som nogle måske også kan genkende fra Bridget Jones’s Diary
London by Night

Herefter var vi ude på noget af en gåtur (vi gik 13 km den dag) og lidt med tuben inden vi ankom til restauranten. Vi spiste der for 11 år siden fik vi regnet os frem til og C bestilte bl.a sort pasta med hummer som han også fik dengang – vildt at de stadigvæk havde det på menukortet. Ristorante Il Convivio er som navnet lyder Italiensk og super lækker mad – se lidt mere info her om restauranten. Det er en sød veninde der i tidernes morgen anbefalede den til os. Vi sad næsten ved samme bord som for 11 år siden og det var lidt vildt at sidde der igen med 4 børn derhjemme og en 5 i maven. En storfamilie 😊, det tror jeg egenligt ikke at vi havde forestillet os dengang.

Skønneste Italienske restaurant I London

Dag 2 besøgte vi bl.a Harrods, men jeg laver et seperat blogindlæg senere på ugen – Harrods er så fantastisk og fortjener næsten sit eget indlæg. To be continued……..

 

Halloween i Legoland

Vi er netop kommet hjem efter en dejlig uges ferie rundt i det danske land. Vi kom fra Skagen og over den tyske grænse. Drengene syntes det er en fest med det billige slik.

Dejligt at være ude, men også skønt at være hjemme igen. Imorgen går hverdagen atter løs, men vi er klar og ladet op.

Efterårsferien bød bl.a på badeland i Frederikshavn og en tur til Skagen som jeg tidligere har skrevet om her http://mortil4.momster.dk/2017/10/18/ferie-med-boern/

3 friske Ninjago drenge i Legoland

Men turen gik derudover bl.a også til LEGOLAND. Det er  3 år siden vi har været her sidst og børnene havde glædet sig helt vildt til at komme tilbage. Det var den skønneste dag. Halloween er jo lige om hjørnet og hele LEGOLAND var pyntet op. Hver en lille afkrog var der græskar, hekse, spøgelser etc. Det var virkelig fint. Vi var der i 9-10 timer, så vi gik all in.

William havde glædet sig til at prøve trafikskolen, har var ikke gammel nok sidst, men denne gang var han klar til at tage kørekort. Man bestiller en tid når man kommer og betaler seperat for trafikskolen, men syntes det er pengene værd. Hvem kan ikke huske fra deres egen barndom at de var på trafikskole i LEGOLAND, det tror jeg de fleste kan. Det levede op til forventningerne, syntes personalet var gode og dygtige til børnene og der var virkelig mange børn igennen. Til slut får hvert barn et kørekort med deres billede og William var meget stolt. Da vi kørte fra LEGOLAND om aftenen blev far da også lige instrueret i færdselsreglerne hvis der var noget han skulle have glemt 🙂

 

William giver den gas i trafikskolen

I LEGOLAND er der noget for alle – børn og barnlige sjæle. Da jeg er gravid er der en del forlystelser – helt forståeligt – man ikke kan prøve, men C virkede bestemt ikke ked af det at det var ham der fik alle rutschebaneturene med de 3 ældste.

Der var en del besøgende, men det var også efterårsferie. De fleste af de populære forlystelser var der 20-25 min kø til, men det fungerede helt ok.

Kaffepause 🙂

Vi spiste sen frokost/ tidlig aftensmad på en af familierestauranterne med buffet. Det fungerede simpelthen så godt. Man betaler når man kommer ind, voksne 185kr og  børn halv pris. Så er drikkevarer, buffet inkl dessert (softice var et hit til børnene) inkl og man går når man er færdig. Ikke noget med at sidde og vente på at få lov til at betale med utålmodige børn. Jo nemmere det er når man er afsted med børn, jo mere afslappende er det for alle. Maden var helt ok, pizza, pasta, salatbar etc. Alle blev mætte og da børnene var færdige med at spise gik de hen og kiggede på pingvinerne som man kunne se fra restauranten af. Det var lige 1 times tiltrængt pusterum.

Louis Vincent kigger på de skønne pingviner

 

Her i efterårsferien har LEGOLAND åbent til kl 21 og kl 20 var der fyrværkeri – det var rigtigt fint med lidt uhyggeligt musik og selvfølgelig kom ghostbusters sangen også.

Selvom man er 22 måneder er der en masse spændende ting man kan lave og kigge på i Legoland
Halloween i Legoland
Der bliver kigget

Det var nogle trætte børn vi kørte hjem med, men allerede på vej ud af parken spurgte de hvornår vi kom igen.

Den fine miniatureby var også pyntet op til Halloween

 

 

 

Ferie med børn

Hvor er det fantastisk med ferie. Vi er taget en tur til det jyske og har bl.a haft nogle dejlige dage i Frederikshavn hvor vi boede på fantastisk hotel med badeland. Børnene var i vandet morgen, middag og aften 💦💦. Jeg var mest med den lille, da hoppen i bølger og vandrutsjebane ikke helt hænger sammen med en gravid mave. Vi hyggede i varmtvandsbassiner – fantastisk. Jeg er spændt på hvor længe der går før børnene begynder at plage om at komme afsted igen, de er vandhunde og kan ikke få nok 😜.

Fantastisk med en dukkert udendørs

Det blev også til en tur til skønne Skagen. Der er altid så smukt også selvom vejret ikke viste sig fra sin bedste side, det var en smule blæsende. Drengene syntes bunkerne på stranden var ret spændende og vi var lige en tur gennem historiebøgerne og 2. Verdenskrig. Der ligger faktisk et bunkermuseum i Skagen, men det må blive en anden gang.

Vindigt på toppen af Danmark
William giver den gas

Det er dejligt at være sammen hele familien. Men der bliver også afprøvet lidt grænser af børnene imellem. Men harmonisk ser det ud indimellem🙃.

Afslapning alle 4 💙💙💙💙

Nu er vi klar til næste del af ferien 😊. Selvom sommerferien ikke er så langt væk, så er det et dejligt break inden juletiden. Syntes altid de første måneder efter sommerferien er super hektiske, med skolestart, opstart af sport, forældremøder og travlt på arbejdet.

Efterårsferie

Så tiltrængt med 1 uges efterårsferie. Hele familien glæder sig. De ældste er på fodboldcamp i disse dage – det er simpelthen en sport vi ikke går ned på ⚽️. Mens de store var på dagens camp trænede far fodbold med Conrad. Jeg hyggede med yngstemanden der i øjeblikket er meget gavmild med kys og kram – det klager jeg ikke over. Han er knap 22 mdr og der sker så meget med ham i øjeblikket. Han lærer hurtigt flere ord og siger små sætninger.

Louis Vincent – altid på farten 💙

Men 1 uges efterårsferie er tiltrængt. Syntes pludselig maven vokser hurtigt, så dejligt at kunne slappe lidt af fra hverdagens hektiske program. Kan også mærke på børnene at de er klar til et break fra skolen. Conrad startede i miniforskole i august, så han har været igang et par måneder nu. Det er en stor omvæltning fra børnehaven, men han elsker det.

Tjuhej hvor det går derud af 🤰🏻

Har også måtte sande at jeg ikke helt kan være i mit almindelige tøj længere, så er gået i gemmerne efter graviditetstøj fra sidst. Er begyndt at kunne mærke den lille bevæge sig i maven, det er så fantastisk. Glæder mig til næste scanning så vi kan se den lille live igen 😊.

Når mor til 4 snart bliver mor til 5

En håndfuld – en dejlig håndfuld børn – det bliver vildt.

Vi har jo 4 dejlige drenge hvor den yngste er knap 2 år og den ældste 9 ½ år. Vi har egentlig aldrig drømt om en kæmpe børneflok, men det kan man vel godt sige at det efterhånden er blevet. 5 børn bliver det på 10 år.

Når folk der ikke kender mig hører jeg er gravid og spørger om det er den anden eller tredje taber de næsten underkæben når jeg siger nr 5. Tænker jeg falder lidt uden for statistikkerne mht antal af børnefødsler.

Da vi fortalte det til børnene blev de så glade, de 2 ældste har med jævne mellemrum snakket om det i det sidste års tid så jublen ville ingen ende tage – dejligt.

2 streger – har jeg prøvet før så kræver ingen brugsvejledning

Næste ønske der kom var, at udover at der var til et 5 mands fodboldhold, ja så kunne de godt tænke sig at få en lillesøster (“piger kan jo også spille fodbold mor”) . Lige her taler statistikken vist lidt imod os. Med 4 drenge er sandsynligheden for endnu en dejlig dreng vist stor, men man kan jo blive overrasket. Da vi ventede Louis Vincent valgte vi ikke at få kønnet af vide, men denne gang er vi meget nysgerrige og jeg glæder mig til 20 ugers scanningen. Det tror jeg nærmest også alle omkring os gør, folk spørger ind til det og det er så dejligt at andre også er nysgerrige og interesserede.

Jeg plejer at have nogle ret fantastiske graviditeter, I know, en af de der lidt irriterende, men tror heller ikke at vi havde fået så mange børn hvis det havde været 9 mdr med opkast og ondt i kroppen. Jeg har jo efterhånden været gravid i nogle år hvis man ligger det hele sammen.

Da vi var til nakkefoldsscanningen var jeg super spændt. Spændt på at se om den lille var ok, at tallene var gode (nakkefold, blodprøve, min alder og det var de heldigvis) og høre hjertelyd.

Første scanningsbillede

Jeg tudede da jordemoderen satte højtaler til så man kunne høre det lille hjerte galopere afsted. Det var så fantastisk at se den lille bevæge sig, arme og ben kørte rundt. En lille trold på 7-8 cm og alligevel er alt der, den skal blot vokse.

Jeg glæder mig vildt meget til næste scanning, vi har overvejet om vi skulle få lavet en kønsscanning inde på en privatklinik og tage de store af børnene med, men har ikke endeligt besluttet det endnu.

Jeg glæder mig til at jeg forhåbentlig om nogle uger kan mærke den lille begynde at bevæge sig i maven, det er så fantastisk. Maven vokser ihvertfald.

 

Børnetøj nyt – genbrug

Et omskift i vejret betyder også et kig i børnenes garderobe. Det er især som om alle bukserne er krøbet her hen over sommeren, hvor det har været shortstid.

Nu har jeg jo 4 drenge, så flere ting går i arv og bliver genbrugt, men der skal alligevel også købes en del nyt. Hullede bukser, trøjer med pletter etc bliver naturligvis smidt ud og når man er nummer 3 eller 4 i flokken skal man også have nyt tøj indimellem og ikke kun arve.

Jeg holdt fornyligt et PompDeLux arrangement – det er altid super hyggeligt og bl.a deres jeans er fantastiske. Jeg har nogle slanke drenge og de sidder simpelthen super godt på dem og kvaliteten og prisen er iorden.

Pompdelux Petit Sofie Schnoor Tommy Hilfiger

Lidt fornyelse af efterårsgarderoben

 

Men jeg handler også brugt og sælger.  Især den yngste Louis Vincents tøj sælger jeg når han er vokset ud af det. Det er som regel næsten ikke slidt og tit nemt at sælge videre. App’en Reshopper og siden Trendsales bruger jeg – især Reshopper er jeg glad for. Her køber jeg også nyt. Man kan søge på tøj i en radius fra 1 km – 20 km. Super smart hvis man finder noget i nærområdet man lige kan hente og det ikke skal til at blive sendt. Der er også legetøj hvis man lige mangler eller skal af med noget af juniors aflagte.

Da jeg fik mit første barn skulle han ihvertfald ikke gå i genbrugstøj, men jeg er kommet på andre tanker. Hvis tøjet er pænt og uden den store slidtage, hvorfor så ikke give det lidt længere levetid. Har bl.a netop købt den skønne blå Tommy Hilfiger dunvest og Ralph Lauren strikbluse til min næstældste. Når jeg selv sælger syntes jeg det er fedt at andre kan få glæde af det og så er der jo lidt ekstra penge til at fornye garderoben med – det er win-win.

reshopper
Nyt og genbrug

 

 

 

Skønhedsprodukter i efteråret

Så tror jeg da nok lige at det blev efterår – idag har da virkelig været herlig. Kulde, regn og blæst  :-).

Man får lyst til at tænde op i brændeovnen, bage boller og drikke varm kakao –  efteråret kan bare komme an.

Nå men til noget helt andet. Tog et kig på min toilethylde og syntes jeg ville dele lidt at nogle af de skønhedsprodukter jeg sætter stor pris på.

a hint of summer rudolph
Super lækker selftanning fra Rudolph

A Hint Of Summer – de lækreste dråber som man kan blande op i sin dagcreme om morgenen – den giver en fin kulør hvis man bruger den løbende uden at man ser alt for selvbruner agtig ud. Syntes det er så fedt at man kan blande den i de produkter man i forvejen bruger. En lille genistreg fra Rudolph.

Jurlique
2 lækre produkter fra Jurlique – blandt mine favoritter

Jurliques skønhedsprodukter er superlækre. De dufter dejligt og er dejlige at bruge.

Rosewater Balancing Mist er et frisk pust når man trænger til at blive frisket lidt op, denne udgave er nem at have i tasken. Jurliques exfoliating cream er en skøn peeling som man kan bruge dagligt. Den dufter helt fantastisk og huden er lækker blød bagefter – en lille luksus i hverdagen. Er også ret forelsket i deres håndcreme Rose Hand Cream. Den er perfekt her til efteråret hvor jeg kan mærke at mine hænder allerede nu begynder at skrige efter fugt – jeg har brugt det sidste så må ud og købe en ny.

Clinique superprimer
Fantastisk primer der gør huden silkeblød

Jeg bruger denne skønne primer fra Clinique hver dag. Den gør min hud silkeblød og føles helt fantastisk når jeg kommer min BB Cream fra Vichy ovenpå.

Vichy BB Cream
Jeg har brugt denne BB cream i et par år og er afhængig af den. Den er lækker at bruge og har oveniløbet også SPF 25

Tilsidst må jeg slå et slag for denne tandpasta, I know – det er måske ikke ligefrem et skønhedsprodukt, men sjældent har jeg glædet mig så meget til at børste tænder. Den smager skønt og man har en frisk smag i lang tid bagefter. Jeg har brugt den med mynte og kanel – fantastisk. Har netop presset det sidste ud af tuben, det er derfor den ser lidt hærget ud – men syntes den skulle med.

 

Lebon - Villa Noacarlina
Lækreste økologisk tandpasta fra Frankrig, fåes i flere smagsvarianter.

Høstmarked på Aarstiderne

Så blev efteråret skudt igang med en super varm weekend :-). Hvis det forsætter sådan glemmer man næsten det er blevet efterår.

Vi plejer at tage til Krogerup Avlsgaard i Humlebæk hvor Aarstiderne holder til og også har en superlækker gårdbutik en gang om måneden. Der er køer, vanvittig smukke omgivelser og halmballer som børnene kan løbe rundt på. Her til eftermiddag trængte ungerne til at få brændt noget energi af, så vi startede bilen og kørte til Humlebæk. Det var gået helt forbi min næse, men der var Høst Marked og det er simpelthen så hyggeligt og fint. I år er bestemt ingen undtagelse.

Aarstiderne Krogerup høstmarked
Alt er lækkert og dekorativt sat op – kræs for øjnene og ganen

Der var de smukkeste boder med alt deres lækre økologiske frugt og grønt, en juicebar hvor børnene kunne lave sin egen juice, der var sat en masse skønne gynger op, man kunne kigge nærmere på honning og hvordan det bliver produceret, lave popcorn over åben ild og mange flere ting. Der var en super stemning, vejret var godt og al det personale der var på, var søde og meget børneglade.

Der poppes popcorn over bål – super hyggeligt og en anelse røgfyldt

Selve gården og omgivelserne er så smukke som en kulisse. I bagrunden kan man se Humlebæk kirke og der er idyllisk med køer der græsser, blomsterhaver og en masse grøntsager der bliver dyrket.

Så yndigt
Smukkeste blomster – de er over det hele

De har åbent imorgen søndag indtil kl 16, så hvis I ikke har nogen søndagsplaner er det bare om at komme afsted.

Jeg har lagt en del op på min Instastory idag, så gå evt ind på min Instagram og kig hvis I vil se lidt mere deroppe fra jeg hedder mariamortil4

Louis Vincent vil også være med halmballerne

Hvad gør I med alle feriebillederne?

Sommerferiens fotobog, havde svært ved at begrænse mig så der er mange sider 🙂

Tilbage i gamle dage – vi taler om 90’erne, så måske ikke helt gamle dage, men alligevel. Jeg kan huske at jeg stod i fotobutikken og kunne vælge mellem en filmrulle med 24 eller 36 billeder. Hvis man skulle på en lidt længere ferie faldt valget på 36 – så kunne man give den gas. Hvis man var heldig var halvdelen af billederne ikke slørede og engang imellem ramte man momentet – men der var langt imellem. Fandt fornyelig nogle gamle billeder fra en ferie. Der er altså noget hyggeligt over at sidde med lidt krøllede billeder i hånden og negativerne vælter ud af den lille mappe 🙂 Nu knipser man til billedet er som man vil have det. Det betyder også, at på en ferie kan man nemt få taget hundredevis af billeder – jeg kan ihvertfald 😱.

Men hvad gør man lige med alle de billeder. Får man kigget dem igennem? Nogle havner på Instagram og Facebook men hvad med alle de andre?

 

Jeg prøver – med stor tyk streg under prøver, at få billederne op at hænge. Hver af mine skønne 4 børn har en plakatposter med sjove og søde billeder af dem fra de var mindre og frem til sidste år hvor jeg bestilte den. At de først kom op og hænge sidste weekend hvor vi holdt housewarming og jeg fik C til at hænge dem op, det er en helt anden sag – nu er de i hvert fald oppe. Jeg har også magneter med sjove billeder af hele familien. I hverdagen er det hyggeligt lige at stoppe op engang imellem og mindes.

 

 

Min helt store udfordring hvert år er at få lavet en fotobog over billederne fra sommerferien. I år har jeg fået den lavet. Ved af erfaring at jeg skal lave den hurtigst muligt efter ferien så får jeg det gjort. Hvis der går nogle måneder – ja så kommer jeg aldrig rigtig i gang. Det er superhyggeligt at kigge ferieminder og børnene og vi voksne kigger i dem flere gange om året.

Så er der jo den obligatoriske årskalender med børnene som bliver givet hvert år til jul og jeg ender faktisk med hvert år at lave en til os selv.

Jeg har en hængeparti, mangler at lave fra vores bryllup, jeg ville elske af få lavet en bog – det er 14 år siden så det burde være på tide skulle man mene :-). Så har jeg et projekt her til weekenden , eller efterårsferien, eller juleferien eller…..

Magneter der løbende bliver opdateret